Trykket i traktordækket kan være afgørende for din produktivitet
Hvad er det korrekte tryk i traktordæk?
I dit erhverv er der visse parametre, som gør, at du skal justere trykket i dine traktordæk. Hvis du negligerer dette punkt, kan det få negative konsekvenser for dit brændstofforbrug, dækslid og ydeevne og dermed også for din sikkerhed og produktivitet. Omvendt vil det korrekte tryk i traktordækket ved forskellig brug hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit dæk, øge effektiviteten og reducere jordpakning.
Så hvordan kan du rent praktisk styre trykket i dit traktordæk effektivt? Læs videre for at få mere at vide.
OVERSIGT:
Hvad er det korrekte dæktryk til din traktor?
Konceptet "korrekt dæktryk” er lidt mere kompliceret end for en personbil, men der er generelt to mulige dæktryk (ét når køretøjet er tomt, og et andet, når det er læsset).
For et landbrugskøretøj er der tre store parametre, der skal tages højde for: belastning, hastighed og brug. Men fortvivl ikke. Michelin har en beregner, der tager hensyn til disse tre parametre, så du kan finde frem til det korrekte tryk til dit traktordæk. Dette værktøj kaldes også MICHELIN AGROPRESSURE.
Det er vigtigt at understrege, at det anbefalede tryk i traktordæk ikke vil være det samme på marken som på vejen, da hastigheden (og potentielt belastningen, afhængigt af de redskaber, der benyttes) vil være forskellig.
Hvis du har et CTIS-system (centralt dæktrykreguleringssystem), er det nemt at justere dækket uden at forlade førerhuset, når du skifter fra vej og til mark og omvendt.
Har du ikke et CTIS-system, råder vi dig til at vælge den højeste værdi, det vil sige det højeste tryk, for at sikre, at du aldrig kører med undertryk, da undertryk, i modsætning til overtryk, udgør en sikkerhedsrisiko.
Hvis MICHELIN Agropressure apps f.eks. fortæller dig, at det optimale tryk i traktordækket er 0,8 bar i marken og 1,4 bar på vejen, bør du vælge 1,4 bar, hvis du ikke har muligheden for at tilpasse presset mellem de to typer underlag.
Styring af tryk i traktordæk med et ctis-system
Hvad er det korrekte tryk i traktordæk , hvis man ønsker at reducere jordpakning?
Som nævnt ovenfor er det bedst at vælge det højeste tryk, når man ikke benytter et CTIS-system. Du skal dog være opmærksom på at dette kan havenegativ indvirkning i marken, da dit aftryk bliver mindre end ved det optimale tryk, hvilket vil øge hjulslip og have ulemper som lavere produktivitet, jordpakning og markspor.
Hvis du bruger et CTIS-system, arbejder du altid med det korrekte tryk i traktordækkene, fordi du let kan justere dem fra førerhuset.
Det er også vigtigt at holde øje med jordens tilstand (der, alt efter årstiden og vejrforholdene, kan være mere eller mindre hård) og undgå at kvæle den ved at kører over den med for stort et tryk.
I marken er det ideelt at arbejde med lavt tryk for at fordele jordbelastningen mere jævnt over et længere aftryk, samtidig med at akseltrykket understøttes.
For at se videoen skal du acceptere visse cookies fra Youtube-platformen. Klik på knappen herunder for at åbne cookie-modulet.
Acceptér Youtube-cookiesDette reducerer jordpakning og øger afgrødeudbyttet. Flere undersøgelser*, der er blevet udført af universiteter verden over, viser at, landbrugets udbytte i gennemsnit forbedres med 2-6 % ved hjælp af MICHELIN Ultraflex-teknologi, der muliggørarbejde ved lavt trykt.
Hvilke andre faktorer kan påvirke trykket i traktordæk?
Udover belastning, hastighed og brug kan bestemte faktorer have indflydelse på trykket i traktordæk.
Ved tvillingmonteringfor eksempel, fordobles luftmængden ved hver aksel, hvilket betyder, at du kan arbejde med lavere tryk. Og hvis du tilføjer vægt til hjulene eller ballasterer dækkene ved at sprøjte væske ind i dem, opnår du den optimale vægt til et godt greb. Mens ballastering ikke tilføjer nogen ekstra belastning til akslen, vil tilføjelse af vægt gøre det, og i så fald er du nødt til at anvende højere tryk.
Hvornår skal du kontrollere dæktrykket?
Der er to situationer, hvor du skal kontrollere dit dæktryk.
1 - Kontrollér dit tryk i traktordækket hver gang du sætter et nyt redskab på
Trykket afhænger altid af belastningen, hastigheden og brugen.
Det sværeste er at bestemme belastningen, da det afhænger af de redskaber, du bruger sammen med din traktor.
Michelins online-værktøj MICHELIN Agropressure gør det nemmere for dig at bestemme trykket baseret på forskellige parametre, herunder belastningen, som hvert af dine redskaber genererer.
kontrollér dit tryk i traktordækket hver gang du sætter et nyt redskab på
2 - Kontrollér dit tryk i traktordækket en gang om måneden for et enkelt redskab
Med tiden mister dæk naturligt lidt tryk. Hvis du altid bruger det samme redskab, anbefaler vi, at du kontrollerer trykket i traktordækkene en gang om måneden for at sikre, at det stadig er tilpasset din brug.
Skal dæktrykket kontrolleres, når dækket er koldt eller varmt?
Når du kører i lang tid, eller når dine dæk er blevet udsat for sol, bliver de varme og deres tryk ændres. Det bedste tidspunkt at kontrollere trykket i dine dæk er derfor, når de kolde. Dvs. når de ikke har kørt (eller ikke længe) og ikke er blevet eksponeret for solen.
Hvordan kontrollerer du trykket i traktordæk?
Når du skal kontrollere trykket i dine traktordæk, anbefaler vi, at du bruger et manometer – ideelt set et uafhængigt ét, der ikke er forbundet til en kompressor, da dette kan ændre målingerne
Luk først lidt luft ud af ventilen for at trække luftfugtigheden ud, før du tilslutter manometeret. Dette forhindrer manometeret i afvige fra dets indstilling og beskytter dig, hvis dækket er ballasteret med vand. For at lukke luft ud skal du blot trykke ventilstemplet ned med en spids genstand (f.eks. et søm eller en skrue)
Husk også at kalibrere manometeret jævnligt (engang om året, hvis det er muligt). Hvis du ikke kan gøre det selv, kan du tage det med til din forhandler.
Se MICHELIN AGROPRESSURE-værktøjet for at finde det ideelle tryk.
Har du brug for flere råd? Se vores guide til dæktryk
*En undersøgelse udført af Harper Adams University i Storbritannien fra 2013 til 2017 viser, at MICHELIN ULTRAFLEX-teknologien øger det agronomiske udbytte fra 2-6 %. Disse resultater bekræftes af lignende undersøgelser udført i USA (Illinois) i 2015 og Brasilien (Mato Grosso) fra 2018 til 2021.