Hvad er risikoen for at overbelaste dæk?
Hvad er risiciene ved overbelastede dæk, og hvordan kan dette undgås?
Der er meget at tænke på i din landbrugsvirksomhed, og måske er dæk ikke det, du bekymrer dig mest om. Ikke desto mindre spiller dæk en væsentlig rolle i din produktivitet. Hvis man ikke tager højde for deres kapacitet og begrænsninger kan dækkene blive overbelastet, og det kan føre til tidlig slitage, uforudsete omkostninger og andre ulemper. Hvad skal du være opmærksom på for at undgå dette. Vores eksperter forklarer.
OVERSIGT:
Hvad vil et overbelastet dæk sige?
Hvert dæk har en dækbelastningsklassificering, der svarer til den maksimale belastning det kan bære. Men et dæks høje belastningskapacitet betyder ikke, at det kan være den samme belastning under alle forhold. Hvis du kører med for høj en hastighed eller ikke pumper dækket tilstrækkeligt op, kan dækket blive overbelastet.
Forholdet mellem belastning/hastighed/tryk
Disse tre parametre er tæt forbundne og skal overholdes for at undgå overbelastning af dine dæk. Her er to eksempler med MICHELIN MACHXBIB-dæk størrelse 710/70R42 173D, der kan hjælpe på forståelsen.
Eksempel 1: I denne tabel kan vi se, at for at kunne bære en belastning på 6.355 kg, må hastigheden ikke overstige 50 km/t og dæktrykket skal være 2 bar.
MICHELIN MACHXBIB: load pressure speed ratio
Men med et tryk på 1,6 bar, i samme hastighed, kan det kun bære 5.880 kg. Hvis dækket bar en større belastning, ville det blive overbelastet.
Eksempel 2: Lad os nu tage det samme eksempel, men denne gang fokusere på hastighedsparameteret.
Tabellen viser, at hvis trykket er justeret til 1,6 bar, kan dækket bære en belastning på op til 7.380 kg ved en maksimal hastighed på 10 km/t.
MICHELIN MACHXBIB: load pressure speed ratio example 2
Men hvis landbrugsmaskinerne kørte med 40 km/t i stedet for 10 km/t, ville dækket ikke længere være i stand til at være 7.380 kg. For ved denne hastighed, uden et ændret tryk, vil den maksimalt mulige belastning falde til 6.130 kg.
Til pløjning og andre landbrugsopgaver, der kræver et højt drejningsmoment, skal du bruge 30 km/t-linjen. 10 km/t er kun egnet til arbejde med et lavt drejningsmoment.
Hvis du gerne vil vide mere om belastnings- og hastighedsklassificering, kan du læse denne artikel.
Hvordan vurderer du denne belastning?
Belastningen på dine landbrugsmaskiner kan variere alt efter brugen. Din traktor kan f.eks. køre med skiftende redskaber.
Den store udfordring ligger i at vurdere belastningen, som din maskine skal bære, i hvert enkelt tilfælde.
For at hjælpe dig har Michelin udviklet et værktøj kaldet MICHELIN AGROPRESSURE , der beregner belastningen og trykket, der kommer fra brugen.
Vigtigheden af tryk
Afhængigt af belastningen fra det redskab, der skal trækkes, skal dækkene pumpes op til det passende tryk uden at overskride den tilsvarende maksimale hastighed.
Og hvis belastningen bliver større?
Hvis der er tale om et tungere redskab, skal der mere luft til for at bære det, ganske enkelt fordi det er den mængde luft, du kommer i hjulet, der skal bære belastningen.
Der er adskillige muligheder for at øge luftmængden:
• Ved at pumpe dækkene mere op (vores første eksempel viste, at ved et tryk på 2 bar kan dækket bære en større belastning end ved 1,6 bar)
• Ved at montere bredere dæk
• Ved at montere bredere og højere dæk (med en større diameter)
Så når du skal vælge dæk, er det bedst at vælge dem, der kan bære den belastning, som dine landbrugsmaskiner skal kunne bære, eller dem som kan operere ved et lavere tryk ved en given belastning.
En interessant mulighed for at øge belastningskapaciteten er at montere IF (High Flexion)/VF (Very High Flexion)-dæk.
Vores VF (Very High Flexion)-dæk øger, takket være MICHELIN Ultraflex-teknologi, belastningskapaciteten med 20-40 % sammenlignet med et konventionelt standarddæk.*
Hvad er risiciene forbundet med et forkert tryk?
Hvis dit tryk ikke justeres, når du skifter redskab, er der risiko for, at det ikke tilpasses forholdet mellem belastning, tryk og hastighed, som vi har set i vores eksempler ovenfor. Og dette kan have negative konsekvenser for din virksomhed
I marken
I marken kan det forkerte tryk være forbundet med forskellige risici, afhængigt af om trykket er for lavt eller for højt.
Dæk med for lavt tryk
I marken er en af konsekvenserne af et utilstrækkeligt tryk et tab af effektivitet for dine landbrugsmaskiner.
Den anden konsekvens vedrører dækkets holdbarhed: Et dæk med for lavt tryk vil blive nedbrudt af karkassen. Det fører til kortere levetid og dermed omkostninger forbundet med tidlig udskiftning.
Lavt tryk i marken
Dæk med for højt tryk
Et dæk med for højt tryk i marken er udsat for forskellige risici. Det vil være mere følsomt over for snit og punkteringer, hvilket indebærer en større risiko for et fladt dæk, der igen fører til de samme bekymringer som nævnt ovenfor (omkostninger til tidlig udskiftning).
Desuden giver dæk med for højt tryk et mindre aftryk på jorden.
Endelig fører de til tab af trækkraft, hvilket resulterer i overdreven hjulslip, som, ud over at øge jordpakningen, reducerer traktorens effektivitet og øger brændstofforbruget.
lavt tryk i marken
På vejen
Også på vejen udsætter man sig for forskellige risici, hvis man kører med et forkert dæktryk, afhængigt af om det er under eller over det anbefalede.
Dæk med for lavt tryk
Hvis dine dæk har for lavt et tryk i forhold til den belastning, de skal bære ved den maksimale hastighed, vil det føre til øget slitage på dækkets skuldre, nedbrydning af karkassen og en ustabil rulning, der kan kompromittere din sikkerhed.
Desuden er dæk med for lavt tryk på vejen lig med et højere brændstofforbrug og dermed ekstra omkostninger.
mark lavt trykt på vejen
Dæk med for højt tryk
Dæk med for højt dæktryk bliver bulede, hvilket fører til større slitage, ikke på skuldrene, men i midten af rulleområdet.
De er også mere udsatte for snit og punkteringer og mindre komfortable at køre på.
Dæk med for højt tryk på vejen
Konklusion
Derfor er det vigtigt at bruge det anbefalede forhold mellem belastning/hastighed/tryk. til dine dæk.
I marken vil et dæk, der er tilpasset belastningen og pumpet op til det korrekte tryk ikke blive overbelastet. Det vil have en optimal kontaktflade og dets pigge vil trænge ned i jorden på den korrekte måde. Det vil være i stand til at levere den ydelse, som det er designet til, og have en normal levetid.
På vejen vil et dæk, der er tilpasset belastningen og pumpet op til det korrekte tryk ikke blive overbelastet og vil sikre optimal komfort og sikkerhed. Slitagen vil være normal og regelmæssig.
Nyttige links:
Useful links:
MICHELIN Ultraflex-teknologi
Få 20 til 40 % mere belastningskapacitet end et konventionelt standarddæk*.
Vores online, gratis værktøj til at beregne belastning og tryk
Har du brug for flere råd? Se vores guide til skader og slid på dæk
* Sammenlignet med dæk, der ikke er VF (Very High Flexion)